Åndedrætsterapi med Sarah Emilie

Sarah-Yoga-Flat-københavn-christianshavn-åndedrætsterapi

Med åndedrættet kan du ikke alene give liv til alle celler i din krop og udskille affaldsstoffer, du kan skabe en dyb forbindelse til din krop og komme i kontakt med fortrængte følelser, negative overbevisninger og traumer, der begrænser dig. Alt sammen lagret i din krop, som du nu får mulighed for at rumme og forløse.

Åndedrætsteknikker er gennem flere tusinder år blevet brugt som et redskab til at opnå spirituel opvågning, healing og meditative tilstande. Med rødder i Østens spirituelle praksisser som Yoga, Thai Chi og Buddhisme handler åndedrætsterapi om at blive mere bevidst, lære sig selv bedre at kende og opnå indre fred.

En session består af en kort samtale og en længere åndedrætssession, hvor du ligger påklædt på en briks med et tæppe over dig og trækker vejret sammen med terapeuten, der støtter din process. Du vil opleve et kærligt rum med masser af støtte, hvor du får mulighed for at komme dybere ind i dig og rumme og forløse det, du har brug for. Det, der ubevidst holder dig tilbage for at være 100 pct. autentisk, det der skaber psykisk eller fysisk ubehag og smerte, eller forhindrer dig i opnå det, du drømmer om.

Sarah Emilie er uddannet SOURCE Process and Breathwork practitioner hos Binnie A Dansby. Denne åndedrætsterapi er en blid form for terapi, hvor du kommer ud af hovedet og i dyb kontakt med din krop. Det er et arbejde, hvor du lytter til din krop, og hvor der kun sker det, du og din krop er klar til. 

Udover at tilbyde sessioner i åndedrætsterapi underviser Sarah Emilie også i yoga, meditation og pranayama i The Yoga Flat og virksomheder. Læs mere om Sarah Emilie. 

Har du spørgsmål eller ønsker at bestille en tid - så skriv en sms eller ring til 28189208. Du kan også sende Sarah Emilie en e-mail på sarah@yogaflat.com.

Varighed: 1,5 - 2 timer

Pris: 850 kr.