For mig er yoga blevet en bevægelsesform, jeg kan integrere i min hverdag. Og jeg forsøger, både som underviser og i min egen praksis, at lade krop og sind arbejde sammen.

Da jeg har været danser i mange, år og derfor føler mig meget hjemme i min krop, blev yoga hurtigt en stor kærlighed for mig. Yogaen udvider min forståelse af en balanceret og sund krop, ånd og sind. 

Min undervisning

Med en blanding af spantanitet og tilpasningsevne stiler jeg min undervisning efter dansende, kreative yoga flows, hvor du kan give slip på tankerne og miste fornemmelsen for tid.

Jeg er meget influeret af mine egne lærere og min baggrund som danser, og jeg lægger meget vægt på at skabe kropsbevidsthed på mine klasser. Jeg elsker at bruge visualiseringer og fantasi til at forklare hvilken følelse og fysisk oplevelse eller udtryk, vi bevæger os hen i mod i de forskellige yogastillinger. Det kan hjælpe til at skabe en større til tilfredshed i stillingerne og gøre det lettere at komme i kontakt med en følelse af bare at være.   

Mit mål med undervisningen er at skabe et kreativt rum, hvor hver enkelt elev har mulighed for at udtrykke deres egen form for bevægelse og deres egen forståelse for de forskellige flows og stillinger. Når du får kontakt til din indre danser, kan du vække kærligheden til din krop, åbne op for et kreativt flow og få mulighed for at føle dig endnu mere hjemme i din krop. 

Profil

Karina har over 4 års erfaring som yogalærer og mere end 11 års erfaring som professionel danseunderviser og danser. Hun er uddannet fra teaterskolen, Amsterdam School of the Arts, hvor hun har en 4-årig bachelor i dans med speciale i dansepædagogik og moderne dans. Karina er certificeret yogalærer med 300 timers Yoga Aliance diplom.  

Kontakt

Skriv til Karina på karinahojgaard@gmail.com eller find hende på Instagram

Karinas klasser på skemaet