Jeg er englænder med en stor kærlighed for Danmark og yoga. Gennem mange år har jeg dyrket konkurrencesport som fx rugby, badminton og triatlon, og for seks år siden fandt jeg mere balance med yogaen. Langsomt og naturligt blev yoga en mere og mere vigtig del af mit liv, fordi det holdt mig sund og stærk, både fysisk, mentalt og spirituelt. Jeg er ikke vildt religiøs, men gennem de senere år er den mere spirituelle side af min praksis begyndt at fylde mere. 

Min undervisning

Igennem min egen yogapraksis udvikler jeg min undervisning, og jeg lærer noget nyt om mig selv og min krop på hver klasse. Jeg deltager ofte i yoga workshops, festivaler og events, og selv om jeg har erfaringer med alt fra yin til akro yoga, går jeg stadig ind til hver klasse med en begynders mindset. I dag er jeg stærkere end for seks år siden. Jeg er mere smidig, jeg kan udføre mere avancerede variationer af stillingerne, og jeg får meget mere ud af min praksis, men jeg lærer stadig noget nyt hver gang, jeg rammer yogamåtten, og jeg overrasker mig selv konstant. Og det er derfor jeg elsker yoga - du ved aldrig, hvad du skal lære om dig selv i dag - og du stopper aldrig med at lære. Det er den overbevisning, jeg baserer mine klasser på.   

Profil

Chris kommer fra en lille by nordvest  for London i England og har boet i Danmark de sidste 10 år. Han har en uddannelse i Law & Business Administration  og arbejder som produkt direktør i et stort software-firma. De sidste 6 år har han dyrket yoga og for nyligt tog han en 100 timers yogalæreruddannelse med Hamsa Yoga Studio i Indien. 

Kontakt

Skriv til Chris på chrischallenor@deltek.com

Chris' klasser på skemaet